Det kan være dyrt at renovere et hus, der er blevet slemt angrebet af skimmelsvampe. Men hvis skaden er sket, og dit hjem er blevet invaderet af fugt og skimmel, skal du ikke regne med, at din husforsikring dækker udgifterne til at udbedre skaden. Husforsikringen dækker normalt ikke skimmelskader.
- Husforsikringen dækker kun udgifter til svampeskader, der er så alvorlige, at træet bliver nedbrudt. Men da skimmelsvampe ikke nedbryder træet, dækkes skader efter skimmelsvampe normalt ikke af forsikringen, siger Marie Louise Pind, der er advokat hos advokatfirmaet Kyed og Jybæk
Følgeskader kan være dækket
Der kan dog være tilfælde, hvor din husforsikring alligevel dækker. Det gælder, hvis skimmelskaden er kommet som en følge af en anden skade, der er dækket af forsikringen.
- Det kan for eksempel være, hvis der opstår skimmelsvamp i en tagkonstruktion som følge af en vandskade. Skimmelsvampeskaden kan også være dækket, hvis den opstår som følge af et sprængt vandrør eller brandslukning, fortæller Marie Louise Pind.
Svært at bevise, hvad der er årsag til skimmelsvampen
Ifølge chefkonsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen skal du kunne sandsynliggøre, at der er en sammenhæng mellem den dækningsberettigede vandskade og skimmelsvampen, hvis du skal have forsikringsselskabet til at dække skaden.
- Det er ikke så stort et problem, hvis skimmelsvampen opstår samme sted, som vandskaden optrådte. Men det er mere vanskelligt, hvis skimmelsvampen vokser langt fra stedet, eller først kommer efter lang tid. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at tilkalde et firma med speciale i skimmelsvampe for at få en vurdering af, hvad der er årsagen til skimmelsvampen, siger han.
Marie Louise Pind fra advokatfirmaet Kyed og Jybæk anbefaler, at du søger bistand fra en advokat med forstand på skimmelsager, hvis der er tvivl om forsikringsdækningen.
Hvad gør du, hvis du har haft en vandskade?
- Udtørring, udtørring, udtørring, lyder rådet fra Christian Skødt.
Skimmelsvampe kræver høj fugtighed for at kunne vokse, så det er meget vigtigt at få tørret konstruktionerne ordentlig ud, når der har været en vandskade.
- Det er en god idé at aftale med taksatoren fra dit forsikringsselskab, hvad der skal gøres for at udtørre vandskaden, og hvordan det skal kontrolleres, at udtørringen er tilstrækkelig, anbefaler Christian Skødt.
En ejerskifteforsikring kan dække skimmelskader
Hvis du lige har købt en hus, som viser sig at have en skimmelsvampeskade, vil ejerskifteforsikringen i nogle tilfælde dække skaden.
Læs mere i BOLIUS Fakta: Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring
Sundhedsfaren ved skimmelsvamp Mennesker, som reagerer på skimmelsvampe, får typisk en eller flere af følgende symptomer: Hvis du er allergisk overfor skimmelsvampe, vil du typisk få eller flere af følgende symptomer: |
Sådan kan du forebygge skimmelsvamp |